Sjælden begivenhed i stalden – Trillinger født og de har det godt!

En helt særlig begivenhed fandt sted på Hvendslund for nylig: En af vores køer har nedkommet med trillinger og både kalvene og koen har det godt!

Trillinger Marije Jacobsen 2025

En sjælden begivenhed i stalden

Som kvægbruger ved man, at tvillinger forekommer fra tid til anden, men trillinger er en sjældenhed. Ifølge SEGES Innovation sker det kun i 0,06 % af kælvningerne hos malkekvæg, hvilket svarer til én ud af cirka 1.600. Det er altså ikke noget, vi ser hver dag i stalden – og det gør det ekstra spændende og glædeligt.

Sund kælvning og stærk ko

Kælvningen gik heldigvis godt, og selvom det naturligvis er hårdt for koen at bære og føde tre kalve, har både mor og afkom klaret det flot. Det kræver både sundhed, god pasning og en smule held – og vi er glade og taknemmelige for, at alle fire har det godt.

Nørdet viden: Hvorfor får køer trillinger?

Flerfoldsfødsler som denne kan skyldes flere ting: arvelige faktorer, fodringsniveau og reproduktionsstrategier spiller alle en rolle. Ifølge LandbrugsInfo ses det oftere hos køer, der tidligere har fået tvillinger, så det er bestemt noget, man skal være opmærksom på i avlsarbejdet.

Hverdagsmagi på Hvendslund

Der er nu masser af liv og energi i boksen, hvor de tre små trives. Det er sådanne oplevelser, der gør hverdagen som kvægbruger helt særlig.


Ko’ dag og god påske

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

Scroll to Top